Advisering om prisforhøjelse

30. marts 2022

Advisering om prisforhøjelse fra 1. juli 2022

Krigen i Ukraine har medført kraftige stigninger i energipriserne. Dertil kommer EU's beslutning, om at gøre sig uafhængig af Russisk gas og olie, der vil betyde, at prisen på energi i en længere periode vil være ustabil og højere end tidligere.

Tørring Kraftvarmeværk ser sig derfor nødsaget til at forhøje prisen på den variable afgift med 341,25 kr. pr. MWh fra 1. juli 2022.

Det betyder, at varmeprisen fra 1. juli 2022 stiger fra 487,50 kr. til 828,75 kr. pr. MWh.

For et standardhus stiger den samlede varmeregning med 19 % eller ca. 460,00 kr. pr. måned.

Alle priser er inklusive moms.

Hvis situationen udvikler sig positivt vil prisen naturligvis blive reduceret hurtigst muligt.

Vi arbejder i øjeblikket med flere muligheder, for at gøre os uafhængig af naturgas.

Bestyrelsen har derfor besluttet at udvide vores elektriske varmepumpe, at optimere solvarmeanlægget og træpille-kedlen, og at installere en elkedel.

Hvis I har spørgsmål til prisforhøjelsen, er I meget velkommen til at kontakte os på tlf. 7580 1955 eller info@tkvv.dk