Prisnedsættelse pr. 1. januar 2024

14. december 2023

Prisnedsættelse pr. 1. januar 2024

Tørring Kraftvarmeværk kan med glæde meddele vores forbrugere om, at vi sænker både den variable og den faste varmepris med virkning fra den 1. januar 2024.

 

Prisnedsættelsen skyldes flere faktorer:

  • Forbedringer og opgraderinger af produktionsanlægget som en ny elkedel, vores træpillekedel er blevet opgraderet til bedre temperatur styring af fjernvarmeanlægget, og vi har opgraderet kraftvarmeværket til at kunne gå ind i elreguleringsmarkeder.
  • Effektiv handel på elmarkedet, se hvordan Driftsmester Jesper Bækdal Kristensen køber og sælger på elmarkedet her.
  • Stigning i antallet af forbrugere – mange ny tilslutninger i Ølholm er allerede en realitet. I 2024 kommer resten af forbrugerne på i Ølholm og på Torvegade. De mange ny tilslutninger vil på trods af den store investering, bidrage til at de eksisterende kunder vil få en lavere pris, fordi der er flere til at dække de faste omkostninger.
  • Generelt gunstigere energipriser gør naturligvis, at vi kan handle billigere ind af blandt andet el og brændsel.


Disse udviklinger har gjort det muligt for Tørring Kraftvarmeværk at tilbyde lavere priser til vores forbrugere.

 

Prisnedsættelse i tal:

  • Det variable forbrugsbidrag sænkes fra det nuværende 815 kr./MWh til 752,5 kr./MWh inkl. moms.
  • Det faste bidrag, altså effektbidraget sænkes fra 43,13 kr./MWh til 31,25 kr./MWh inkl. moms.
  • Prisen for et ”standard hus” falder fra til 20.890 kr./årligt 18.214 kr./årligt inkl. moms (prisen er beregnet for et hus på 130 kvm. med et forbrug på 18,1 MWh)


Hjemmesiden er den 14. december 2023 blevet opdateret med det nye prisblad, for Tørring Kraftvarmeværk gældende fra den 1. januar 2024.

Du skal som forbruger ikke foretage dig noget, prisnedsættelsen foregår automatisk.