Reparation af huller, Tørring

24. januar 2024

Reparation af huller i vejen - Tørring

Gennem vinteren har vi oplevet flere rørsprængninger i Tørring, som vi har repareret. Efterfølgende har vi ladet huller i vejene stå åbne, med afspærring omkring.

På grund af vejret – først med omfattende regn, efterfulgt af store mængder sne og frost – har det ikke været muligt for os at udbedre disse huller.

Nu, da vejret er blevet mildere, er vi klar til at påbegynde reparationerne.

Planen er som følger:

  • Vi starter mandag den 29. januar 2024 på Sønderbrogade og forventer at afslutte arbejdet der, onsdag den 31. januar 2024.

  • Derefter fortsætter vi til Torvegade. Omfanget af denne opgave kan først fastslås, når vi begynder arbejdet.

  • Efter Torvegade, vil vi tage os af reparationen ved Netto-svinget. Dette forventes at være en mindre opgave, som vi hurtigt vil kunne løse.

  • Til sidst vil vi lukke hullet ved skolen.

Vi takker for jeres tålmodighed og forståelse, mens vi arbejder på at få Tørring tilbage i topform."